Tænk på dit tøj i Dubai

Let sommertøj er brugbart det meste af året, men trøje og jakke kan være nødvendigt i de køligste vintermåneder, især om aftenen. Endnu vigtigere er det at medbringe lidt varmere tøj, hvis man har tænkt sig at tage på en af de populære ture ud i ørkenen, der slutter med middag. Her kan det være temmelig koldt inden turen går tilbage til hotellet.

Sammenlignet med andre dele af Mellemøsten, så har man i Dubai en mere liberal holdning til beklædning. Men sørg alligevel for at overholde den lokale skik og undgå tøj der kan opfattes som afslørende.

Som turist bør man indordne sig under den kultur og de normer, der gælder for det land man befinder sig i: Skik følge eller land fly, som det hedder i et gammelt dansk ordsprog.

Vi er i Vesteuropa vant til en meget fri tøjkultur, og endnu mere sådan  Skandinavien. Den holdning er man nødt til at neddrosle en smule, hvis man tager på ferie i Mellemøsten. Dubai er så udpræget et turistområde, og derfor er der lidt friere rammer her, men skal man bevæge sig uden for Dubai City, bør man særge for at være mere tildækket – det er for øvrigt også en god ide for blege danskere, der udsættes for den brændende ørkensol, omen af helt andre årsager.

  • Normal påklædning er uproblematisk, men generelt gælder det om at dække skuldre og knæ – og alt der i mellem. T-shirts er ok, men undgår tanktops med spaghettistropper.
  • Kvinder behøver ikke dækket håret, selvom en del lokale gør det. En undtagelse er dog hvis man begiver sig ind i en moske. Her forventes alle kvinder at tage noget over håret.

I de store turistorienterede shopping centre er man mere tolerante end i gaderne rundt om, husk det, når du sætter dig ind i en taxa og har planer om at gå hjem.

Opholder man sig i Dubai under Ramadanen, der er en religiøs højtid i Islam, så forvent at der bliver reageret endnu kraftigere på udfordrende beklædning.

  • Hvis du har klædt dig for udfordrende eller på anden måde bære tøj, der er så stødende at de lokale påtaler det – så sig pænt undskyld, ret din påklædning med samme og sig pænt tak for tilrettevisningen.
    DU er gæst i landet og det er ikke andet, end hvad vi forventer af turister i Danmark.
  • Hvis du istedet vælger at føre provokationen til ende, risikere du at ende i en højlydt diskussion, der ender med at politiet bliver tilkaldt.
  • Du vil sikkert ikke blive arresteret for at skændes på åben gade – men du kan godt risikere at blive taget med på stationen for at have ‘forstyrret den offentlige orden”. Specielt, hvis anmelderen er Emerati, altså en af landet lokale indbyggere.
  • I enkelte tilfælde kan det ende med en bøde, men straframmen for at overtræde reglerne for påklædning går faktisk helt op til fængsling og udvisning – så det er ikke noget at spøge med!

Ved poolen eller ved stranden er det dog ikke noget problem med badebukser eller bikini – men forvent ikke at kunne bade topløs!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

da_DKDansk
en_USEnglish da_DKDansk